Før løfteoperationen
- Sørg for at arbejdsområdet af afspærret (entreprenørens ansvar).
- Aftale løftezoner og arbejdsområder.
- Aftale kommunikationsmåde med alle involverede (radio).
- Aftale steder med oplagring og parkering af elementer.
- Deltage i sikkerhedsmøder og opstartsmøder.
Under løfteoperationen
- Sørge for at løftezoner og arbejdsområde opretholdes.
- Sikre den gode kommunikation med alle involverede.
- Brug af styreline ved behov.
- Sørge for at anhugger flytter sig inden kranen strammer op.
Som hovedregel skal overhenget ved bruk av HD-klyper aldri overstige 1,2 meter, og sikringskjettingen bør festes før kranfører strammer opp.
Generelt om elementmontage
Sikker og effektiv elementmontage forudsætter en god logistik og en god montageplan som sikrer rammerne for leveringen af elementerne og kranarbejdet. Området skal være afspærret af entreprenøren. Erfaringen viser at der er kommet nye aktører som har brug for at vi bidrager med vores kompetencer for at sikre rammerne for godt arbejde. Vær ”Venlig og tydelig” og sæt præmisser for sikker udførelse af elementmontagen. Flere af de store aktører er startet med at bygge hele råhuset færdigt, før de andre faggrupper starter deres arbejde, hvilket vi vurderer er et vigtigt bidrag til øget sikkerhed. Jo flere faggrupper på samme plads betyder flere udfordringer, og kranføreren får en større opgave med at holde et højt niveau i sikkerheden. Der skal benyttes styreline ved behov og der skal sikres en god kommunikation via radio.
Afspærring og løftezoner
- Vedligehold af afspærringen skal varetages af vores kunde – men vi vil gerne hjælpe.
- Din opgave er at påpege mangler og sætte præmisserne for fortsat god sikkerhed.
- Det skal ikke accepteres at uvedkommende kommer ind i løftezonen uden det er aftalt.
Oplagring af elementer
- Af erfaring ved vi at oplagring af elementer er meget pladskrævende og der skal udvises særlig opmærksomhed knyttet til dette. Lagring af vægelementer og flats er specielt krævende.
- Stabiliteten af flats/reoler vil kunne blive påvirket når et element løftes af. Ret særlig opmærksomhed mod flats der ikke står i vater.
Montering af huldæk
De indstøbte løft skal bruges hvis disse findes. Hvis der ikke findes indstøbte løft, skal producenten angive anhugningsmetode, branchen fraråder at benytte klemmeåg. I det tilfælde der benyttes stropper/wire, skal disse beskyttes mod skarpe kanter.
Montering af øvrige elementer
De indstøbte løft skal bruges hvis disse findes. Hvis der løftes i løft placeret på siden af elementet, er der god grund til at stille et kontrolspørgsmål. Er et løfteøje glemt i produktionen skal producenten komme med en løftemetode – der skal ikke improviseres på egen hånd.